Tortillas fyldt med bønner, hertil avocado-mos

Det er først for nylig jeg har lært at holde af avocado, men da jeg stadig (absolut) ikke er den store fan af hvidløg (jeg smager af det i hvert fald 24 timer efter indtag), så hedder avocado-side-dishen her altså avocado-mos. Dette er en vegetarisk ret, og for mig er 1 1/2 tortilla-rulle rigeligt til aftensmad.

Note: Da avocadoer generelt er ret dyre får vi kun noget med avocado, når de er på tilbud. Man kan udskifte avocado-mosen med tomatsalat, da tomater og mozzarella/salattern næsten altid er til at betale 🙂

Til 2 personer:

  • 4 hvedetortillas (eller fuldkorn, hvis man vil)
  • 1 dåse kidney beans (jeg køber de billigste, jeg kan finde)
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg efter smag
  • 1 peberfrugt (rød eller orange fungerer bedst, synes jeg)
  • 1/2 spsk oregano
  • 1/2 spsk stødt spidskommen (kan udelades)
  • 1 knust chili (eller 1/2 tsk tørret chili, igen alt efter smag og chiliens styrke)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 spsk tomatkoncentrat
  • Salt
  • Peber
  • ca 150 g revet cheddarost

How to:

  1. Hak løg, hvidløg og peberfrugter fint
  2. Svits grøntsagerne ca 3 minutter ved høj varme
  3. Tilsæt oregano, spidskommen og chili
  4. Tilsæt hakkede tomater og tomatkoncentrat
  5. Krydr med salt og peber
  6. Lad blandingen simre under låg ca 10 minutter
  7. Hæld væden fra bønnerne og tilsæt dem i retten. Lad derefter retten simre yderligere 10 minutter.
  8. Smag til med salt, peber og evt chili. Det skal være en smule spicy
  9. Når det er smagt til, bredes blandingen ud på tortillaerne. Rul dem sammen, og læg dem i et ovnfast fad, som enten er dækket med bagepapir eller smurt med fx smør.
  10. Drys ost over tortillaerne
  11. Bag dem øverst i ovnen ved 200 grader i ca 10 minutter eller til osten er gratineret (aka let gylden og mums) ovenpå.
  12. Servér!

 

Avocado-mos:

How to:

Mos 1-2 avocadoer. Tilsæt 1 spsk citronsaft, 1/2 tsk paprika og 1/2 tsk chili. Smag til med salt og peber (og evt chili).

 

Buon appetito 🙂

 

Denne opskrift er inspireret af bogen Sund Mad Let At Lave

3 thoughts on “Tortillas fyldt med bønner, hertil avocado-mos

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s